Jungshoved |
|
|
Jungshoved blev så grundigt raseret af vort svenske broderfolk i krigen 1657-60, at den aldrig mere kom på fode. Så i dag er der kun et voldsted (på spidsen af odden til højre for kirken), der vidner om, at her lå fra tidlig middelalder et af kronens vigtigste len. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Jungshoved |
||
Ca.1240-1364 | Jungshoved er et selvstændigt kronlen og skyldsættes i Valdemars Jordebog til 15 mark sølv. Der kendes en del lensmænd. Lenet omfatter i perioder ikke kun Jungshoved gods, men også Bårse herred. |
|
1364-1371 | Otto von Bydelsbach er lensmand. | |
1371-1376 | Henning von der Lancken er lensmand. | |
1376-1390 | Uvist om der er en lensmand. Ingen er kendt, men godset er kronens. | |
1390-1396 | Jens Rud d.æ. til Pilegård er lensmand. | |
1396-1440 | Uvist om der er lensmænd. Ingen er kendt, men godset er kronens. | |
1440 | Mogens Gøye til Krenkerup er lensmand. | |
1474-1486 | Korfitz Rønnow til Krenkerup er lensmand. | |
1494-1526 | Ebbe Mogensen Galt til Rudbjerggård og Palsgård er lensmand. 1494 er forleningen i pant for 106 gylden, 3000 pund. |
|
1526-1551 | Han efterfølges af sin søn Anders Ebbesen Galt til Rudbjerggård og Skrumstrup. Han døde 1529, men hans hustru Pernille Mogendsater Gøye fik derefter lov til at beholde lenet på livstid. Hun døde 1551. Pantet var som før og lenet var uafløst for livstid. 1531 blev pantet forhøjet med 300 pund. | |
1551-1571 | Børge Trolle til Lillø blev lensmand, da han giftede sig med Pernille Mogendsater Gøye. Han har lenet i pant på hustruens vegne, og det er gældende i hans hustrus livstid. Da hun dør må han indløse det af medarvingerne. 1563 blev lenet forhøjet med 2000 daler. 1567 med yderligere 2000 daler. 1568 forhøjes med 528 gamle, 472 nye daler. | |
1571-1574 | Rigshofmester Peder Oxe til Gisselfeldt er lensmand. Også han har lenet i pant (for indløsningssummen 6528 gamle daler, 472 nye daler, 3300 pund og 106 gylden). Pantet blev indløst af kronen1574. Skt. Agnetes gods i omegnen af Vordingborg og Præstø lægges under Jungshoved 1571. | |
1574 -1583 | Henrik Lykke til Hverringe, Overgård, Bonderup, Kokkedal og Gisselfeld var lensmand på Vordingborg, Kalø og Jungshoved. Jungshoved len blev dermed styret fra Vordingborg. Fra 1572 til sin død var han lensmand på Tryggevælde og havde her tillige 1575-85 Vordingborg og 1575-83 Jungshoved len under sig. Smålenet Dyrlev blev 1575 lagt under Jungshoved. | |
1583-1587 | Rigshofmester Christoffer Valkendorf til Glorup er lensmand. han har lenet som tjenestelen, da han er rigshofmester. | |
1583-1589 | Christian Friis er lensmand. | |
1589-1594 | Mourids Podebusk til Kjørup er lensmand. Hans eftermæle er blevet, at han var en fæl bondeplager. Han havde lenet på afgift. | |
1594-1597 | Manderup Parsberg var lensmand på afgift. Han er mest kendt for at være manden, der i en duel i studieårene skamferede Tyge Brahes næse så meget, at sidstnævnte resten af sit liv måtte gå med en næseattrap af sølv. De blev dog forligte efter episoden og havde et godt forhold til hinanden bagefter. | |
1597-1601 | Rigshofmester Christoffer Valkendorf til Glorup er lensmand frit for anden gang. | |
1601-1602 | Sivert Grubbe til Hofdal har lenet på afgift. |
|
1602-1605 | Knud Rud til Vedby har lenet på afgift. | |
1605-1612 | Henrik Lykke embedsmand på Vordingborg har lenet på afgift. | |
1612-1634 | Lensmand på Jungshoved var enken Karen Banner, som derefter fik Vordingborg. Fra 1613 1634 hørte lenet under Vordingborg. | |
Christian IV benytter slottet som stutteri fra1628. Slottet er nu stærkt forfaldent, men godsdriften fungerer godt. Haven blev sat under opsyn af den kongelige urtegårdsmand Isaac Ledschwiin, som også tog sig af Lekkende og Beldringe. | ||
1634-?? | Peder Basse til Sørup nyder lenet frit i en ukendt periode. | |
??-1646 | Lenet kommer atter under Vordingborg. | |
1646-1649 | Rigsadmiral Ove Gjedde til Tommerup og Vibygård er lensmand. | |
1649-1651 | Jørgen Kaas til Gudumlund var frit lensmand på Jungshoved. | |
1651-1654 | Niels Banner til Gjessingholm og Ringstedgård var lensmand på Jungshoved. han havde lenet frit. | |
1654-1660 | Jørgen Reedtz var den lensmand på Jungshoved, som sad der, da svenskerne hærgede på Sjælland og i følge Carit Etlars romaner fik gøngehøvdingen Svend Poulsen til at gøre modstand, netop omkring Jungshoved. Meget af det, vi ved om partisanvirksomhed mod svenskerne er sagnstof, men faktum er, at vort kære nabofolks daværende repræsentanter stjal og bortførte Jørgen Reedtz's store og uvurdelige bibliotek, som var på Jungshoved. De stjal også alt, der var lavet jern på slottet, og alt træbærk brændte de. Så 1660 var slottet en ruin. | |
1660-1665 | Niels Rosenkrantz blev den første amtmand over Jungshoved Amt efter enevældens indførelse. Som tak for hans indsats under svenskernes belejring af København. Han var gift med en af kvinderne, der grundlage det Adelige Jomfrukloster i Roskilde. Han blev den første og den sidste amtmand. For kronen solgte godset for at tilbagebetale de store lån, man havde måttet optage for at finansiere krigen mod svenskerne. | |
1665-1671 | En af de store kreditorer er vicekansler og gehejmeråd Christoffer Parsberg, som får Jungshoved og bliver greve. Jungshoved blev vurderet til 635 tdr. hartkorn, og kronens gæld blev nedskrevet med 32.324 rdl. Parsberg mageskiftede med prins Jørgen og fik Torbenfeld. Her var der en hovedbygning. | |
1671-1708 | Og prins Jørgen kunne undvære: Han havde en hovedbygning i Vordingborg og boede i øvrigt fra 1683 i England, hvor han blev prinsgemal. I sit fravær blev alle hans sydsjællandske godser bestyret af hans overkæmner gehejmeråd Christian Siegfred von Plessen til Glorup og Vallø . | |
1708-1714 | Christian Siegfred von Plessen administrerede også godset for enken efter prins Jørgen eller George, dronning Anne af England. Da hun døde faldt godserne tilbage til den sanske krone. | |
1714-1761 | Dermed kom Jungshoved under Vordingborg ryttergods ved dronningens død. Godset var i god stand men af slottet var kun voldstedet tilbage. Der stod kun et par avlsbygninger tilbage, men de blev brudt ned 1718 og brugt til kassernebyggeri i Vordingborg. | |
1761-1785 | Det blev frasolgt til Frederik V's yndling kammerherre, staldmester og senere amtmand Henrik Adam Brockenhuus sammen med Oremandsgård. Da han også erhvervede Nysø. blev godserne lagt sammen og drevet fra Nysø. Det har Jungshoved så været lige siden. |
Voldstedet set ovenfra. Slottet lå oppe ad en skråning, og der var grøfter og grave. Sporene af, hvor bygningerne stod, kan man også ane. |